Genner Hoel

Velkommen til Genner Hoel Pandekagehus og Camping.


 

NYT-NYT: Nye ejere fra 2012

Pladsen,  som er en af Danmarks mindste ligger i det dejlige Løjt Land nord for Åbenrå. Vi har egen skov med lille bæk som bugter sig gennem skoven,  med udgangspunkt i skoven er der rige muligheder for vandre eller cykelture. Genner Strand ligger kun 5 minutters kørsel herfra, men vandet kan også nåes via de afmærkede stier igennem skoven.  Det tager ca. 45 minutter at gå gennem skoven til vandet hvor man undervejs bl.a. passerer Rundemølle, og med en lille afstikker kan man nyde den storslåede udsigt over Kalvø Vig/Genner Bugt.

Med ca. en halv times kørsel til Flensborg, er der god mulighed for at tage på indkøbstur syd for grænsen.

Campingpladsen er meget let tilgængelig, og kan nåes fra Motorvej E45 på kort tid. Direkte fra pladsen kan man via landevejen køre til både Åbenrå og Haderslev på ca. 10 minutter. Bus nr. 23 som går fra Aabenraa til Haderslev kører også lige forbi.

Skærtorsdag, den 5. April 2012 åbnede vi restauranten som vi i løbet af vinteren har omdannet til et pandekagehus, hvor vi serverer pandekager med inspiration fra de franske "Crepés". Vi har gode parkeringsforhold, også for gæster som bare vil nyde maden i vores pandekagehus, evt. krydret med en dejlig gåtur i skoven.

 

Vi glæder os til at se jer, til nogle hyggelige og dejlige oplevelser.


Med venlig hilsen

Tine og Poul Eriksen

 


   
Powered by Google translate