job hos genner hoel
Sæsonjob hos Genner Hoel
Send os gerne en uopfordret ansøgning
Pandekagehuset åbner hvert år til påske, og sæsonlukker igen efter efterårsferien.
Send gerne din uopfordrede ansøgning til job@gennerhoel.dk, her må du gerne fortælle lidt om dig selv, og hvad du evt. har arbejdet med før, og hvorfor det netop er dig vi skal have med i teamet. Vi indkalder løbende til samtaler når vi har brug for yderligere personale.
For at søge en stilling hos os, skal du være indstillet på at der både er aften og weekendvagter. Vi søger bredt, og vil gerne høre fra dig der studerer, dig der er i sabbatår, dig der mangler et job ved siden af dit primære job, samt ungarbejdere som er færdige med 9. klasse
Vi har følgende jobfunktioner på Genner Hoel:
Køkken: Du forbereder råvarer til produktion af pandekager, og vil blive oplært som pandekagebager i et travlt pandekagekøkken. Du er god til at samarbejde.
Servering: Du tager smilende imod vores glade gæster, tager imod deres bestillinger, serverer drikkevarer og pandekager, samt afrydder borde. Derudover bliver du oplært i at modtage gæster til vores lille campingplads, samt vores minigolfbane. Du bliver en del af serveringsteamet, hvor det er en stor fordel at have et godt overblik, og hvor man er god til at samarbejde. Du vil derudover i højsæsonen være en del af personalet i vores isvogn.
Opvask: Du har ansvar for at levere en ren opvask, du er en vigtig del af køkkenteamet, samt hjælper til med afrydning efter gæster.
Rengøring: Du er ansvarlig for at det altid fremstår rent og pænt på Genner Hoel. Både i vores pandekagehus, og i vores servicebygning.
Vedligehold: Du kan kende forskel på ukrudt og planter, og sætter en ære i at vores udearealer og minigolfbane fremstår knivskarpt. Måske er du efterlønner eller pensionist.
Der er mulighed for at kombinere de opslåede stillinger.
Det er en fordel, men ikke et krav at du har haft et tilsvarende job før, vi sørger naturligvis for din oplæring.
Mangler du et job med fart på i et hyggeligt pandekagehus, sammen med en masse friske kolleger, så er du nu meget velkommen til at sende en ansøgning til job@gennerhoel.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, når vi har brug for medarbejdere, så vent endelig ikke for længe med at sende din ansøgning til os. Har vi ikke brug for dig lige nu, så vil vi gemme din ansøgning i 3 måneder.

